Hvorfor motion er godt for en hund med gigt.

Selvom din hund har fået konstateret gigt, er det vigtigt at holde den i god form.
Der er mange fordele ved at dyrke motion – hunde og mennesker er ikke særlig forskellige når det gælder sund levevis, både hund som ejer kan opnå en masse helbredsmæssige fordele ved regelmæssig motion.
Hunde der har gigt, vil som oftest forsøge at skåne det/de dårlige led. I starten vil det have den ønskede effekt, hunden letter smerterne i det dårlig led. På sigt vil det dog få den uheldige konsekvens at andre led bliver overbelastede til følge. Samtidig vil den støttende muskulatur omkring det dårlige led blive mindre på grund af inaktivitet. Derfor er det vigtig at opretholde styrken i de omkringliggende muskler samt holde leddet i gang. Led der ikke bruges bliver endnu mere stive og ubevægelige. Derved kan en ond spiral starte, smerter kan forudsagde inaktivitet, som kan give yderligere smerter grundet manglende styrke osv. Så derfor er det vigtigt at holde hunden i gang.
Overvægt og inaktivitet er noget af det værste for en gigthund. En let regelmæssigt motion er det bedste.
Vær opmærksom på at jo tungere en hund er i forhold til sin højde jo mere belastning er der på dens muskler, led og knogler. Vægt og kropsbygning kan være afgørende for hvilken type motion, der egner sig bedst til hunden.
At komme i god form er ikke noget der sker på rekordtid. Kombinationen af motion, ernæring og ændringer i vaner samt livsstil er sammen med til at skabe forandringen.
Det er vigtigt ikke at overmotionere hunden. Har din hund gigt, er det vigtig at tilrettelægge træning efter hvor meget din hund kan holde til.
Den daglige motion:
Ofte er det ikke de store ændringer der skal til i hverdagen for, at du kan styrke din hund.
Den daglige gåtur er et godt sted at starte. Start blidt ud for ikke at overanstrenge din hund. Vær opmærksom på at nogle hunde kan glemme de har ondt, hvis de er meget optagede af leg eller lignende.
Tag evt. tid på gåturen – en dejlig gåtur kan til tider blive længere, end man egentlig regner med.
Underlaget på gåturen har også betydning og giver forskellige muligheder for træning. Varieret underlag påvirker hundens proprioceptorer (sanseceller) og stimulerer/træner også de helt små lokale ledstabiliserende muskler.
Proprioceptionen kan også forklares som en del af hundens kropsbevidsthed, og er den sans der opfatter hvor hundens lemmer er henne (dvs. hvad er retningen.. oppe/nede/til siden mm).
Så lad f.eks. hunden gå på græs, blød skovbund eller lignende ujævnt (blødt) underlag og sansecellerne vil herved blive stimuleret.
Undgå ensidig træning på hårdt underlag, da dette er hårdt for leddene.
Det er vigtigt at hunden har en god kropskontrol, samt en god balance og at den er smidig. Jo mere stabil en kropsstamme hunden har jo lettere og mere ubesværet kan den bevæge sig. Dette kan trænes på den daglige gåtur. Det handler om at motivere og aktivere din hund til bevægelse, uden at presse den for meget.
Er du i tvivl om, hvor meget din hund kan holde til? så kontakt din dyrlæge, fysioterapeut eller hunmassør.
Husk lidt motion er bedre end ingen motion – så nyd sommeren i naturen sammen med din hund.

Louise Struer
Hundemassør

Kommentera gärna:

Senaste inläggen

Senaste kommentarer

Bloggarkiv

Länkar

-

Etikettmoln

-