Jilla uge 11

UGE 11

Så er vi ¾ del henne i projektet. Det er tydeligt for alle i huset at der er sket en markant ændring i det daglige med Jilla.

Forandringen med bevægelse:

Da vi startede med behandlingerne havde vi en hund der haltede, hun havde tydeligt besvær i yderstillinger i bagpartiet, nu er Jilla’s halten næsten væk, den ses stort set kun af os selv. Hun kan i den grad spurte igennem, hun elsker at få lov at tage den ud over stub markerne for at blive blæst igennem, det kan hun nu…og så gå ”normalt” bagefter. Hendes bevægelighed er blevet markant bedre. Hun har lyst og mod til at springe over forhindringer igen(hegn og lign.).

Forandringen med adfærd:

Inden vi startede med behandlingerne, manglede hun initiativ og glæde i legesituationer/træningssituationer, forstået på den måde at hun gjorde tingene uden egentlig lyst til at gøre dem, nu er hun sprængfyldt med energi og hun er glad og opsøger selv igen leg.

I dag skal vi på ferie uden hunde, så Jilla er netop afleveret i hundepension, et sted hun er kommet siden hun var en stor hvalp. De sidste par gange hun er blevet afleveret har hun vægret sig ved at skulle derind, men i dag gik hun med hundepasseren fuld af gå på mod og en naturlig nysgerrighed på hvad der skulle ske.

Dette tolker vi klart som en hund der har det bedre og mere overskud

Så alt i alt kan vi mærke en meget positiv forandring, og det kunne Nanna også i dag da hun behandlede hende.

Massørens kommentar - uge 11.

Jillas bevægelser er denne gang mere i balance og flydende, hun har ikke nær så stort besvær og er ikke nær så stivbenet.

Er meget glad for at se hvor positiv en effekt massagen indtil videre har haft på Jilla. Hendes vægtfordeling er forbedret en smule, hun kan nu bedre stå stille og har ikke så stort behov for at flytte vægten fra ben til ben. Hendes bevægelser er blevet mere flydende og knap så stive. Der er kommet større bevægelighed i leddene, dette er tydeligt i hofteleddet, nu svajer hun mere fra side til side. Hendes rygmuskulatur er blevet mere smidig og knap så spændt, den er let at palpere, undervejs i forløbet bemærker ejere nu at hendes ryglinie er blevet mere jævn/lige, da den før var mere spids midt på (ved Lumbar 3), det er også L 3- L7 der har været sværest at palpere. Hendes lændemuskulatur er også blevet blødere og mere smidig.

Jilla var ikke specielt rolig i dag, men da hun blev distraheret hjalp det, og hun kunne bedre ligge stille. Det tog ikke lang tid at få løsnet de spændinger hun havde i ryg og lænd, så det gav tid til at hele kroppen kunne masseres og ikke blot fokusområderne. Hun fik strukket benene, både for og bag uden det store besvær.

Efter massagen gik hun rigtig pænt. Hendes bevægelser er mere smidige og der er mere fremdrift.

Hendes vægtfordeling så inden massage sådan ud:

Og efter massage sådan ud:

10 8
7 4

10 10
5 5

Kommentera gärna:

Senaste inläggen

Senaste kommentarer

Bloggarkiv

Länkar

-

Etikettmoln

-